Efter 1.beh henvist til Europaudvalget (EUU).
Ifølge beslutningsforslaget skulle Folketinget beslutte at holde fast i kronen som dansk valuta og dermed bevare et selvstændigt dansk pengevæsen, en selvstændig dansk Nationalbank og en selvstændig dansk økonomi.
Det fremgik af bemærkningerne, at beslutningsforslaget skulle ses som et modspil til regeringens lovforslag L 288 om afskaffelse af den danske krone til fordel for euroen.
Forslagsstilleren fremhævede, at den danske økonomi og det danske folkestyre havde været en succes og havde skabt en velstand, der var blandt de højeste i verden, og en lav ledighed. Regeringens forslag om euroen savnede derfor en forståelig økonomisk begrundelse.
Forslagsstilleren opregnede en række grunde til at holde fast i kronen, herunder hensynet til beskæftigelsen, at holde Danmark fri af en politisk union, lønningerne i Danmark, den solidariske lønpolitik, folkepensionen, efterlønnen, renten, det danske folkestyre og den danske grundlov.
Beslutningsforslaget forkastet, idet 26 (DF, EL, KRF, FRI, Mogens Andreasen (UP), Frank Dahlgaard (UP) og Inge Refshauge (UP)) stemte for, 83 (S, V, KF, SF, CD, RV og Flemming Kofod-Svendsen (KRF)) imod.