B 152 Forslag til folketingsbeslutning om tilbageholdelse af gravide misbrugere.

Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte forslag om ændring af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, således at det blev præciseret, at gravide misbrugere af såvel narkotiske stoffer som alkohol skulle tilbageholdes i graviditetsperioden.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at formålet med beslutningsforslaget var at lade fostrets/barnets tarv gå forud for misbrugerens frihed. Misbrugeren skulle derfor fastholdes i et afvænnings- og behandlingsforløb, der sikrede, at misbrugeren blev afgiftet, og at svangerskabet kunne gennemføres under så normale vilkår, som situationen frembød.