B 139 Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af biltyverier.

Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at styrke indsatsen over for biltyverier, bl.a. ved en skærpelse af de relevante strafferammer.

Forslagsstillerne henviste i bemærkningerne til forskellig statistik om skader på mennesker og materiel som følge af biltyverier. Af hensyn til ofrene og de tabte samfundsværdier ønskede forslagsstillerne en stramning på området, både af kriminalpræventive hensyn og af hensyn til politiets opklaringsmuligheder.

Beslutningsforslaget var en ajourført udgave af beslutningsforslag nr. B 59 fra folketingsåret 1994-95, jf. omtalen i Årbog & Registre 1994-95 side 232.
Partiernes ordførere
Lotte Bundsgaard (S), Svend Aage Jensby (V), Peter Skaarup (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Sonja Albrink (CD), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FRI)