B 127 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af virksomhedernes sociale ansvar gennem skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til hjerte-, kræft- og rygoperationer.

Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag, der styrkede virksomhedernes sociale ansvar ved at give medarbejdere skattefrihed for hjerte-, kræft- og rygoperationer betalt af arbejdsgiver. Der skulle endvidere udarbejdes en positivliste over, hvilke operationer der ville give skattefrihed for medarbejdere.

Det fremgik af belutningsforslagets bemærkninger, at det var en videreudbygning af lov nr. 218 af 14. april 1999 om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænning. Der henvises til lovforslag nr. L 149 fra folketingsåret 1998-99, jf. omtalen i Årbog & Registre 1998-99 side 152.
Partiernes ordførere
Anna-Marie Hansen (S), Preben Rudiengaard (V), Klaus Kjær (DF), Henriette Kjær (KF), Aage Frandsen (SF), Inger Marie Bruun-Vierø (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Tom Behnke (FRI)