B 101 Forslag til folketingsbeslutning om retten til frit valg af plejehjem og plejebolig.

Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrede alle, som var visiteret til en plejehjemsplads/plejebolig, ret til frit valg af plejehjem/plejebolig. Det frie valg skulle også gælde alle, som havde en plads ved lovens ikrafttræden.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at alle ældre, der var visiteret af kommuner til en plejehjemsplads, efter forslagsstillernes mening skulle have ret til at vælge netop det plejehjem eller den plejebolig, der opfyldte den enkelte ældres krav til tryghed og kvalitet i plejen.
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Else Winther Andersen (V), Inge Refshauge (DF), Villy Søvndal (SF), Anders Samuelsen (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Jette Gottlieb (EL) og Tove Videbæk (KrF)