L 83 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Beh sammen: B 22, B 24 og L 83.

Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Lovforslaget forhøjede strafferammen for erhvervsmæssig udbredelse af børnepornografi fra 6 måneder til 6 år og for besiddelse af børnepornografi til fængsel indtil 6 måneder.

Forslagsstillerne ønskede ifølge bemærkningerne at straffe udbredelse og besiddelse af børnepornografisk materiale betydelig hårdere, end loven i dag giver mulighed for, bl.a. fordi væksten inden for elektroniske kommunikationsmidler har muliggjort en betydelig udbredelse af børnepornografi.

Lovforslaget blev behandlet sammen med beslutningsforslag nr. B 22 og B 24.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Karen Rønde (V), Bendt Bendtsen (KF), Anne Baastrup (SF), Peter Skaarup (DF), Sonja Albrink (CD), Line Barfod (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FP)