L 200 Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

(Personlig assistance, klageregler).

Af: Arbejdsminister Ove Hygum ()
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører, at en handicappet person, der opfylder betingelserne for at få støtte til en personlig assistent, kan rekvirere den personlige assistent fra et vikarbureau.

Lovforslaget var en udmøntning af satspuljeaftalen for 1999 og ville ifølge bemærkningerne især få betydning for handicappede landmænd.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Jens Kirk (V), Tom Beck (KF), Steen Gade (SF), Christian H. Hansen (DF), Anders Samuelsen (RV), Susanne Clemensen (CD), Keld Albrechtsen (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Christian Jensen (FP)