L 199 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen m.fl. love.

(10. klasse).

Af: Undervisningsminister Margrethe Vestager ()
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører en ny 10. klasse, som indeholder en obligatorisk del, der omfatter fag og emner, som alle elever skal deltage i, og en frivillig del, der kan sammensættes efter elevernes eget valg inden for de givne rammer. Desuden bliver eleverne forpligtet til at udarbejde en personlig uddannelsesplan i samarbejde med lærer, skolevejleder og forældre.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at den nye 10. klasse skulle være en fornyelse i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne og et tilbud til de unge, som efter opfyldelsen af 9 års undervisningspligt har behov for at styrke deres faglige og personlige kvalifikationer for derved at opnå større sikkerhed med hensyn til valg og gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer (S, V, SF, DF, CD, RV, EL, FP og KRF); 9 (KF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Frode Sørensen (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Christian H. Hansen (DF), Elisabeth Arnold (RV), Susanne Clemensen (CD), Søren Kolstrup (EL), Tom Behnke (FP) og Tove Videbæk (KrF)