L 129 Forslag til lov om ændring af lov om betalingskort m.v.

(Opkrævning af gebyr for betalingstransaktioner i den ikkefysiske handel, regler om Konkurrencestyrelsens mulighed for at gribe ind over for urimelige priser og avancer, revisionsklausul, hvorefter § 20 i efteråret 2001 skal tages op til revision).

Af: Erhvervsminister Pia Gjellerup (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven afskaffes forbudet mod, at kortudsteder pålægger betalingsmodtager (forretninger m.v.) at bære omkostninger ved driften af betalingskortsystemer.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var der en risiko for, at kortudsteders manglende mulighed for at pålægge beløbsmodtagerne driftsomkostninger ville betyde, at kortudstederne ikke ville finde forretningsmæssigt grundlag for udvikling og drift af betalingssystemer.

Lovforslaget vedtaget med 95 stemmer (S, V, KF, DF, CD og RV) mod 16 (SF, EL, FP og KRF).
Partiernes ordførere
Frode Sørensen (S), Pia Larsen (V), Pernille Sams (KF), Ole Sohn (SF), Egil Møller (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Kirsten Jacobsen (FP)