L 118 Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

(Varighed, fjernundervisning, tilskudsrammer m.v.).

Af: Marianne Jelved (RV)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte tilskudsrammer for korte kurser og for enkelte uddannelser under åben uddannelse, hvortil der er knyttet stor budgetusikkerhed eller risiko for utilsigtet vækst. Desuden gennemføres en række ændringer på området af teknisk karakter.

Baggrunden for lovforslaget, som var en konsekvens af regeringens finanslovsforlig med V, K, CD og KRF, var et konstateret kraftigt udgiftsskred ved pc-brugeruddannelsen i 1998 og en betydelig budgetusikkerhed i forbindelse med korte kursusforløb samt udbud af nye voksenuddannelsestilbud. Hensigten med lovforslaget var derfor bl.a. at fjerne adgangen til fjernundervisning ved korte kurser samt give ministeren hjemmel til i særlige tilfælde at tillade korte kurser ned til 3 dage.

Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, FP og KRF) mod 13 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Ole Hækkerup (S), Else Winther Andersen (V), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Christian H. Hansen (DF), Søren Kolstrup (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FP)