L 101 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand.

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven bemyndiger regeringen til at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Thailand og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt.

Det fremgik af bemærkningerne, at overenskomsten afløste overenskomsten af 14. april 1965, og at overenskomsten kun omfattede indkomstskatter. Det fremgik endvidere, at overenskomsten i vidt omfang var baseret på den af OECD udarbejdede modeloverenskomst, men at den også indeholdt visse elementer fra FN-modellen, som er en model for overenskomster mellem industrialiserede lande og udviklingslande.

Lovforslaget vedtaget med 115 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, FP og KRF) mod 4 (EL).
Partiernes ordførere
Per Kaalund (S), Charlotte Antonsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Klaus Kjær (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FP)