F 44 Hvad kan ministeren oplyse om den danske regerings planer for en oprydning i EU-Kommissionen og en ændring af EU's institutioner med henblik på at sikre Ministerrådets kontrol med den udøvende magt?

Til: Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (RV)
Samling: 1998-99
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 62. Af Keld Albrechtsen (EL).

Fremsat ............. FF 5232
Bortfaldet ............. FF 5327

V 63. Af Jacob Buksti (S), Charlotte Antonsen (V), Lene Espersen (KF), Susanne Clemensen (CD) og Elisabeth Arnold (RV).

Fremsat ............. FF 5236
Vedtaget ............... FF 5327

V 64. Af Pernille Frahm (SF).

Fremsat ............. FF 5252
Bortfaldet ............. FF 5327

V 65. Af Kristian Thulesen Dahl (DF).

Fremsat ............. FF 5254
Bortfaldet ............. FF 5327

Fuld tekst:

V 62. Af Keld Albrechtsen (EL):

»Idet Folketinget ønsker, at den kommende danske EU-kommissær skal kunne yde et troværdigt bidrag til oprydningen i EU-Kommissionen, opfordrer Folketinget regeringen til ikke at genudnævne Ritt Bjerregaard til posten.«

V 63. Af Jacob Buksti (S), Charlotte Antonsen (V), Lene Espersen (KF), Susanne Clemensen (CD) og Elisabeth Arnold (RV):

»Folketinget tager udenrigsministerens redegørelse om situationen efter Kommissionens tilbagetræden til efterretning, herunder at regeringen vil give den kommende kommissionsformand stærkest mulig støtte i bestræbelserne på at reformere Kommissionen.

Folketinget finder, at der skal sættes ind for at opnå større effektivitet, mere åbenhed, en bedre administrativ praksis og en styrkelse af bekæmpelsen af svig.«

V 64. Af Pernille Frahm (SF):
»Idet Folketinget anerkender konklusionerne i første beretning fra den uafhængige ekspertgruppe og Kommissionens afgang, opfordrer Folketinget regeringen til at arbejde for at få gjort op med lukketheden i Kommissionens arbejde.

Regeringen opfordres til at arbejde for

- indførelse af åbne postlister,

- obligatoriske dokumentlister i alle institutioner,

- klare regler for fortrolighedsstempling af dokumenter,

- samme regler for komitédokumenter som for øvrige dokumenter,

- styrkelse af Ombudsmandens rolle, så han i højere grad end i dag er i stand til at få indblik i og forholde sig til EU's egen forvaltning.«

V 65. Af Kristian Thulesen Dahl (DF):

»Idet Folketinget konstaterer, at der skal grundlæggende reformer til for Europa-Kommissionens virke for i fremtiden at hindre misbrug og korruption, pålægger Folketinget regeringen at arbejde for,

- at initiativretten flyttes fra Europa-Kommissionen til Ministerrådet,

- at Europa-Kommissionen består af embedsmænd - en slags departementschefer - frem for politikere,

- at uvildige fortsætter kulegravningen af EU's anvendelse af de økonomiske midler ikke blot inden for Kommissionens område, men tillige inden for Ministerrådet samt Europa-Parlamentet.«

Afstemning:

V 63 vedtaget med 90 stemmer (S, V, KF, CD, RV og KRF) mod 14 (DF, EL og FP); 9 (SF) stemte hverken for eller imod.

V 62, V 64 og V 65 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Charlotte Antonsen (V), Lene Espersen (KF), Pernille Frahm (SF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Elisabeth Arnold (RV), Susanne Clemensen (CD), Keld Albrechtsen (EL), Kim Behnke (FP) og Jann Sjursen (KrF)