F 19 Vil regeringen redegøre for udviklingen i EU's forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde og WEU, herunder for planerne om fuld dansk deltagelse heri?

Til: Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (RV) Forsvarsminister og Hans Hækkerup (S)
Samling: 1998-99
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 17. Af Jacob Buksti (S), Charlotte Antonsen (V), Lene Espersen (KF), Arne Melchior (CD) og Elisabeth Arnold (RV).

Fremsat ............... FF 3078
Vedtaget ............... FF 3110

V 18. Af Keld Albrechtsen (EL).

Fremsat ............... FF 3080
Bortfaldet .............. FF 3110

V 19. Af Pernille Frahm (SF).

Fremsat ............... FF 3086
Bortfaldet ............. FF 3110

Fuld tekst:

V 17. Af Jacob Buksti (S), Charlotte Antonsen (V), Lene Espersen (KF), Arne Melchior (CD) og Elisabeth Arnold (RV):

»I lyset af, at debatten om en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik har fået ny fremdrift, og i lyset af, at Amsterdamtraktaten giver nye muligheder for, at EU kan udfylde sin rolle på den internationale scene, opfordrer Folketinget regeringen til

- at arbejde for, at der ved en styrkelse af den europæiske solidaritet på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område tages hensyn til de europæiske landes forskellige allianceforpligtelser,

- at deltage i drøftelserne om en styrkelse af den europæiske sikkerheds- og forsvarsidentitet (ESDI) inden for en NATO-ramme med henblik på at forbedre indsatsen mod kriser og konflikter i Europa,

- løbende at redegøre for disse drøftelser i henholdsvis Det Udenrigspolitiske Nævn og Folketingets Europaudvalg.«

V 18. Af Keld Albrechtsen (EL):

»Idet Folketinget konstaterer, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner i EU, som har indvirkning på forsvarsområdet, samt at Danmark ikke er medlem af WEU, opfordrer Folketinget regeringen til

- at sige nej til alle forslag om, at EU kan samarbejde med NATO eller NATO's europæiske del om at udføre militære aktioner,

- at sige nej til udviklingen af en europæisk forsvarsidentitet i NATO,

- at undlade at deltage i møder for EU's forsvarsministre,

- at arbejde for, at den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt enheden for politikplanlægning og varsling får så få og begrænsede opgaver og beføjelser som muligt,

- at undlade fremover at støtte topmødekonklusioner om at give EU en operationel kapacitet,

- at undlade at støtte fælles EU-strategier samt

- at modarbejde alle planer om oprettelsen af et EU-våbenmarked.«

V 19. Af Pernille Frahm (SF):

»Idet Folketinget konstaterer, at der ikke er behov for nye forsvarsopbygninger i Europa, og at det danske forbehold om ikke at deltage i et forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde stadig er lige aktuelt, opfordrer Folketinget regeringen til

- at styrke OSCE som institution for konfliktforebyggelse og udbygning af samarbejde mellem de europæiske lande,

- at arbejde for at sikre større balance mellem den civile og den militære indsats samt

- at arbejde for, at EU udbygger sit økonomiske og civile samarbejde med landene uden for EU.«

Afstemning:

V 17 vedtaget med 85 stemmer (S, V, KF, CD, RV, FP og KRF) mod 14 (SF og EL); 9 (DF) stemte hverken for eller imod.

V 18 og V 19 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Charlotte Antonsen (V), Lene Espersen (KF), Pernille Frahm (SF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Elisabeth Arnold (RV), Arne Melchior (CD), Keld Albrechtsen (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Kim Behnke (FP)