B 92 Forslag til folketingsbeslutning om frikommuneforsøg.

Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag, der i lighed med lov om frikommuner fra 1985 indførte en kommunal forsøgsordning med det formål at øge det lokale selvstyre, at opnå en bedre tilpasning af det kommunale styre til de lokale forhold, at forbedre servicen for borgerne og at forbedre ressourceudnyttelsen i den kommunale virksomhed.

Forslagsstillerne anførte i bemærkningerne bl.a., at frikommuneforsøgene i perioden 1985-1993 var med til at øge decentraliseringen og den kommunale handlefrihed, og at det netop var det, som kommunerne havde brug for nu, hvis de skulle løse de problemer og udfordringer, de stod over for.
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Else Winther Andersen (V), Bendt Bendtsen (KF), Malene Vestergård (SF), Christian H. Hansen (DF), Frank Aaen (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Tove Videbæk (KrF)