B 74 Forslag til folketingsbeslutning om indkvarteringsgaranti for hjemløse.

Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til straks at tilvejebringe en indkvarteringsgaranti for hjemløse og at sørge for en varig løsning på de hjemløses boligproblemer.

Forslagsstillerne fandt det helt uacceptabelt, at borgere i et velfærdssamfund som det danske er henvist til at sove på gaden. Beslutningsforslaget blev fremsat på baggrund af Københavns Kommunes nedlæggelse af herbergspladser.
Partiernes ordførere
Karen J. Klint (S), Tove Fergo (V), John Vinther (KF), Villy Søvndal (SF), Inge Refshauge (DF), Anders Samuelsen (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Jette Gottlieb (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FP)