B 71 Forslag til folketingsbeslutning om fortsættelse af det toldfri salg.

Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at arbejde positivt for en forlængelse af det toldfri salg ved

- at arbejde for en forlængelse i op til 5 år,

- at forpligte sig til at afstå fra at blokere for en afgørelse i Ministerrådet, der indebar, at det toldfri salg kunne forlænges,

- at gennemføre en ny undersøgelse af, hvor mange arbejdspladser der vil gå tabt i Danmark som følge af det toldfri salgs afvikling.

Ifølge bemærkningerne var det forslagsstillernes opfattelse, at EU's beslutning om at ophæve det toldfri salg pr. 1. juli 1999 dels byggede på forudsætninger om, at medlemslandenes afgiftsniveauer var harmoniseret på dette tidspunkt, dels at der var foretaget en grundig undersøgelse af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af det toldfri salgs ophør. Det var forslagsstillernes opfattelse, at disse forudsætninger ikke var opfyldt.
Partiernes ordførere
Jens Peter Vernersen (S), Kristian Jensen (V), Gitte Seeberg (KF), Aage Frandsen (SF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Arne Melchior (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FP)