B 66 Forslag til folketingsbeslutning om en spillestedslov.

Af: Ole Sohn (SF) , Margrete Auken (SF) , Aage Frandsen (SF) og Jes Lunde (SF)
Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen inden den 1. marts 1999 at fremsætte forslag om en spillestedslov med udgangspunkt i ideer og forslag, der er beskrevet i Statens Musikråds rapport »Forslag til en spillestedslovgivning«.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne var af den opfattelse, at den rytmiske musik fortjente at blive blåstemplet som en selvstændig kunstform til gavn og glæde for publikum, musikere og spillesteder, idet de grundlæggende tanker og forslag i Statens Musikråds rapport om at styrke koncert- og spillestederne var perspektivrige og burde fremmes.
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Hans Christian Schmidt (V), Bendt Bendtsen (KF), Ole Sohn (SF), Aase D. Madsen (DF), Henrik Svane (RV), Søren Søndergaard (EL), Kim Behnke (FP) og Tove Videbæk (KrF)