B 64 Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af reglerne om tildeling af aktieoptioner med henblik på at skabe øget medindflydelse, medansvar og interesse for virksomhedens drift hos medarbejderne.

Af: Pernille Sams (KF) og Flemming Hansen (KF)
Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Beh sammen: B 63 og B 64.

Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at udarbejde et lovforslag, der indebar, at aktieoptioner til medarbejdere i virksomheder kun skulle beskattes ved tidspunktet for salg af aktierne efter reglerne om aktieavancebeskatning.

Forslagsstillerne ville med beslutningsforslaget medvirke til at øge medindflydelsen og medansvaret hos virksomhedernes medarbejdere. Dette skulle ske gennem en større brug af medarbejderaktieordningen, således at medarbejderne i stedet for at blive beskattet, når
tegningsretten udnyttes, først skulle beskattes, når aktierne blev solgt. Beslutningsforslaget skulle ses i sammenhæng med beslutningsforslag nr. B 63.
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Kim Andersen (V), Pernille Sams (KF), Ole Sohn (SF), Egil Møller (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Kim Behnke (FP)