B 142 Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af reglerne om tjenesterejsendes skattefri rejsegodtgørelse.

Af: Pernille Sams (KF) og Flemming Hansen (KF)
Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag, der hævede niveauet for skattefri rejsegodtgørelse, således at satserne blev tilnærmet niveauet i de lande, som Danmark typisk konkurrerer med.

Det fremgik af beslutningsforslagets bemærkninger, at forslagsstillerne ønskede at sikre dansk konkurenceevne mod forringelser som følge af ensidige danske stramninger i reglerne for udbetaling af skattefrie rejsegodtgørelser til dækning af tjenesterejsendes udgifter til kost og logi uden dokumentation. De gældende regler om skattefrie rejsegodtgørelser blev gennemført med vedtagelsen af lovforslag nr. L 99 og L 257 i folketingsåret 1996-97, jf. omtalen i Årbog & Registre 1996-97 side 123 og 205.
Partiernes ordførere
Jens Peter Vernersen (S), Kristian Jensen (V), Pernille Sams (KF), Ole Sohn (SF), Klaus Kjær (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FP)