B 140 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national mindepark i Frøslevlejren.

Af: Ole Sohn (SF) , Poul Nødgaard (DF) , Arne Melchior (CD) , Søren Søndergaard (EL) , Kim Behnke (FP) og Tove Videbæk (KrF)
Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Efter 1. eh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til inden den 1. november 1999 at fremsætte lovforslag om udlægning af hele det egentlige fangeområde i Frøslevlejren til en national mindepark, som alene måtte bruges til museumsdrift og aktiviteter af almen kulturel art.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne fandt, at etablering af en mindepark i Frøslevlejen ville være et smukt og værdigt minde over de fanger, der fra lejren blev sendt i tyske kz-lejre, hvorfra 400 aldrig vendte hjem.
Partiernes ordførere
Lis Greibe (S), Kim Andersen (V), Brian Mikkelsen (KF), Ole Sohn (SF), Poul Nødgaard (DF), Arne Melchior (CD), Søren Søndergaard (EL), Tove Videbæk (KrF) og Kim Behnke (FP)