B 130 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af arbejdsmarkedsbidrag for personer under 18 år.

Samling: 1998-99
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der gjorde, at unge under 18 år ikke skulle betale arbejdsmarkedsbidrag.

Det fremgik af beslutningsforslagets bemærkninger, at det var forslagsstillernes opfattelse, at unge under 18 år ikke burde betale arbejdsmarkedsbidrag, fordi de i modsætning til resten af arbejdsmarkedet ikke fik glæde af de helt specielle ydelser, som arbejdsmarkedsbidraget går til.

Med vedtagelsen af ændringsforslag ved 2. behandling blev beslutningsforslagets indhold ændret til at pålægge regeringen at indføre en bundgrænse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag svarende til personskattelovens personfradrag for personer under 18 år.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 48 (V, KF, DF, FP og KRF) stemte for, 53 (S, SF, RV og EL) imod; 4 (CD) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Kristian Jensen (V), John Vinther (KF), Christine Antorini (SF), Klaus Kjær (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL), Kim Behnke (FP) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)