B 124 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et hovedstadsamt.

Af: Anni Svanholt (SF) , Anne Baastrup (SF) , Jes Lunde (SF) , Holger K. Nielsen (SF) og Pernille Frahm (SF)
Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Beh sammen: L 206, L 227, B 104 og B 124

Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte forslag om en reform af hovedstadsområdets struktur, således - at der blev oprettet et hovedstadsamt, der stort set skulle have samme status, kompetence og ansvar som de øvrige amter i landet, og som umiddelbart skulle bestå af Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns Amt, - at Københavns Kommune blev opdelt i 10-15 bydelskommuner, der alle skulle have status som primærkommuner, og - at Københavns Kommune dermed skulle nedlægges, idet opgaverne ville blive løst i henholdsvis bydelskommunerne og hovedstadsamtet.

Forslagsstillerne anførte i bemærkningerne bl.a., at man ved at oprette et hovedstadsamt ville opnå sammenhæng mellem kompetence og ansvar og sikring af borgernes indflydelse.
Partiernes ordførere
Klaus Hækkerup (S), Lars Løkke Rasmussen (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Anni Svanholt (SF), Christian H. Hansen (DF), Dorit Myltoft (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Søren Søndergaard (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Tove Videbæk (KrF)