L 99 Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove.

(Konsekvensændringer i forbindelse med gennemførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven og ophævelse af realrenteafgiftsloven).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 97, L 98, L 99 og L 112.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ophæver realrenteafgiftsloven og indeholder endvidere konsekvensændringer i forbindelse med vedtagelsen af pensionsafkastbeskatningsloven (L 97).

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at det skulle ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag L 97 (pensionsafkastbeskatningsloven).

Lovforslaget var en del af regeringens pinsepakke. Se nærmere om pinsepakken under L 92.

Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (S, SF, RV og EL) mod 55 (V, KF, DF, CD, FP og KRF).
Partiernes ordførere
Claus Larsen-Jensen (S), Per Kaalund (S), Pia Larsen (V), Peter Brixtofte (V), Flemming Hansen (KF), Egil Møller (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FP)