L 74 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Motorcykel med tilkoblet påhængsvogn eller påhængsredskab).

Af: Trafikminister Sonja Mikkelsen (S)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2 .beh direkte overgang til 3. beh.

Loven tillader kørsel med motorcykel, herunder motorcykel med sidevogn, med tilkoblet påhængsvogn eller påhængsredskab.

Lovforslaget var i det væsentlige en genfremsættelse af lovforslag nr. L 191 fremsat i folketingsåret 1997-98, 1. samling.

Lovforslaget blev fremsat som en udløber af behandlingen af lovforslag nr. L 26 fra folketingsåret 1997-98, 1. samling, fremsat af Fremskridtspartiet, hvor trafikministeren stillede sig positiv over for at indføre reglen om tilladelse til kørsel med motorcykel med tilkoblet påhængsvogn eller påhængsredskab. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skulle tilladelsen gives efter samme principper som for kørsel med almindelige biler med tilkoblet påhængsvogn eller påhængsredskab.

Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, FP og KRF) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Erik Jacobsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Klaus Kjær (DF), Vibeke Peschardt (RV), Arne Melchior (CD), Søren Kolstrup (EL), Tom Behnke (FP) og Ole M. Nielsen (KrF)