L 69 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

(Klageadgang for modtagere af hjemmehjælp m.v.).

Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen: L 52 og L 69.

Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Lovforslaget havde til hensigt at give ældre over 67 år samme adgang til at indbringe klager over hjemmehjælp for det sociale nævn, som ældre under 67 år har efter de gældende regler.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne fandt det aldersdiskriminerende, at ældre over 67 år kun kunne indbringe klager over hjemmehjælp til klagerådet, mens ældre under 67 år kunne klage til det sociale nævn, som i modsætning til klagerådet havde kompetence til at omgøre kommunens beslutning om hjemmehjælp.

Forslaget var bortset fra undertitlen identisk med L 52, fremsat af Fremskridtspartiet i 2. samling.
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Else Winther Andersen (V), Jens Heimburger (KF), Inge Refshauge (DF), Villy Søvndal (SF), Anders Samuelsen (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Jette Gottlieb (EL), Tove Videbæk (KrF) og Kirsten Jacobsen (FP)