L 5 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand og lov om aktiv socialpolitik.

(Ændrede regler for kontanthjælp til modtagere af erstatning for tab af erhvervsevne).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører, at erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadeforsikringsloven, og erstatning, der udbetales til voldsofre, ikke har indflydelse på retten til kontanthjælp. Loven bemyndiger desuden socialministeren til at fastsætte regler for personer, der modtager lignende erstatninger, f.eks. efter lov om patientforsikring m.m.

Ifølge bemærkningerne var hensigten med lovforslaget at forbedre den økonomiske situation for personer, der får udbetalt en erhvervsevnetabserstatning som følge af en personskade.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 103 stemmer.
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Erik Larsen (V), Jens Heimburger (KF), Inge Refshauge (DF), Villy Søvndal (SF), Anders Samuelsen (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Jette Gottlieb (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FP)