L 16 Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring.

(Indførelse af tilskud til ernæringspræparater, forsøg m.v.).

Af: Sundhedsminister Carsten Koch (S)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører tilskud fra den offentlige sygesikring til lægeordinerede ernæringspræparater, herunder sondekost. Tilskuddet udgør 60 pct. af udgiften til præparatet. Hertil kommer en hjemmel for sundhedsministeren til at godkende forsøg.

Forslaget var en uændret genfremsættelse af L 141, folketingsåret 1997-98, 1. samling.

Forslaget havde baggrund i en rapport af 10. september 1997 fra en embedsmandsgruppe under Socialministeriet og Sundhedsministeriet.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 110 stemmer.
Partiernes ordførere
Karen J. Klint (S), Gyda Kongsted (V), Henriette Kjær (KF), Birthe Skaarup (DF), Jørn Jespersen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Frank Aaen (EL), Tove Videbæk (KrF) og Kim Behnke (FP)