F 4 Hvad kan regeringen oplyse om de planlagte besparelser på forsvaret?

Af: Villy Søvndal (SF) og Jes Lunde (SF)
Til: Forsvarsminister Hans Hækkerup (S)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 6. Af Villy Søvndal (SF).

Fremsat ............................ FF 478
Bortfaldet ............................ FF 500

V 7. Af Ingrid Rasmussen (S), Svend Aage Jensby (V), Hans Engell (KF), Arne Melchior (CD), Jørgen Estrup (RV) og Jann Sjursen (KRF).

Fremsat ............................ FF 483
Vedtaget .............................. FF 500

V 8. Af Peter Skaarup (DF).

Fremsat ............................ FF 483
Bortfaldet ............................ FF 500

Fuld tekst:

V 6. Af Villy Søvndal (SF):

»Folketinget tilslutter sig regeringsgrundlagets bemærkninger om forsvarets fremtidige opgaver:

»Men Danmark må også følge med tiden i vores nationale forsvar. Vi lever ikke længere i den kolde krigs skygge, men på tærsklen til det 21. århundrede med en ny og helt anderledes sikkerhedspolitisk situation, hvor kravene til dansk forsvars størrelse og indretning er ændret fundamentalt. Regeringens holdning er, at dansk forsvar skal svare til nuets og fremtidens behov, ikke til fortidens. Det er på den baggrund regeringens forventning,at der vil kunne gennemføres besparelser på forsvaret.«

Folketinget pålægger regeringen at komme med konkrete forslag til udmøntning af besparelserne, der forelægges Folketinget, når Forsvarskommissionens betænkning er færdig.«

V 7. Af Ingrid Rasmussen (S), Svend Aage Jensby (V), Hans Engell (KF), Arne Melchior (CD), Jørgen Estrup (RV) og Jann Sjursen (KRF):

»Folketinget afventer Forsvarskommissionens betænkning om forsvarets formål, opgaver og organisation, der forventes at foreligge mod slutningen af året, og som vil være udgangspunkt for kommende forligsforhandlinger.«

V 8. Af Peter Skaarup (DF):

»Folketinget pålægger regeringen at sikre,

- at det hjemlige forsvar får højeste prioritet i forbindelse med det kommende forsvarsforlig

- at der ikke sker nedskæringer, der på nogen måde vil kunne svække det hjemlige forsvar og

- at Danmark på alle måder lever op til de krav, NATO-medlemskabet stiller.«

Afstemning:

V 7 vedtaget med 89 stemmer (S, V, KF, CD, RV og KRF) mod 21 (SF, DF, EL og FP).

V 6 og V 8 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Ingrid Rasmussen (S), Svend Aage Jensby (V), Hans Engell (KF), Peter Skaarup (DF), Villy Søvndal (SF), Jørgen Estrup (RV), Arne Melchior (CD), Søren Søndergaard (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FP)