B 43 Forslag til folketingsbeslutning om offentlig grøn indkøbspolitik.

Af: Jørn Jespersen (SF) , Christine Antorini (SF) , Steen Gade (SF) , Jes Lunde (SF) og Anni Svanholt (SF)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at gennemføre en række nærmere angivne initiativer med henblik på en styrkelse af grøn indkøbspolitik i det offentlige.

Det fremgik af bemærkningerne, at det offentlige var en storforbruger og derfor burde foregå med et godt eksempel. Formålet med en styrkelse af grøn indkøbspolitik i det offentlige var dels at nedsætte den miljøbelastning, der fremkom som følge af det offentliges aktiviteter, dels at tilskynde producenter til at udvikle og markedsføre produkter, der var mindre miljøbelastende.
Partiernes ordførere
Helen Beim (S), Jens Vibjerg (V), Henriette Kjær (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Jørn Jespersen (SF), Søren Kolstrup (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Ole M. Nielsen (KrF)