B 32 Forslag til folketingsbeslutning om børnepasningsgaranti i alle kommuner.

Af: Villy Søvndal (SF) , Anne Baastrup (SF) og Jes Lunde (SF)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag, der sikrede børnepasningsgarantien i alle kommuner, herunder frit valg af institutionsplads over kommunegrænser og kommunalt tilskud til forældre, der tvinges på børnepasningsorlov på grund af manglende pasningstilbud.

Beslutningsforslaget var formuleret på samme måde som tre forslag, som Socialdemokratiet under valgkampen lovede at gennemføre, hvis partiet senere kom i regering. Med beslutningsforslaget ønskede SF at presse regeringen til at opfylde den børnepasningsgaranti, som statsministeren havde stillet danskerne i udsigt.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 13 (SF og EL) stemte for, 98 (S, V, KF, DF, CD, RV, FP og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Lars Løkke Rasmussen (V), Jens Heimburger (KF), Inge Refshauge (DF), Villy Søvndal (SF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Jette Gottlieb (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FP)