B 28 Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af provenuet fra loven om afgift på vækstfremmere til forbedring af dyrevelfærd og fødevarekvalitet.

Af: Kristen Touborg (SF) og Aage Frandsen (SF)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Beslutningsforslaget indebar, at provenuet fra afgiften på vækstfremmere, jf. omtalen under L 11, skulle anvendes som etableringstilskud til landmænd, der ville omlægge til eller starte produktion uden anvendelse af antibiotiske vækstfremmere og med skærpede krav til pladsforhold, anvendelse af halm i produktionen m.v.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslaget skulle fremme en udvikling væk fra det industrialiserede landbrug i retning mod landbrug med en grønnere profil og med større vægt på sunde fødevarer og dyrevelfærd.
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Brian Mikkelsen (KF), Klaus Kjær (DF), Kristen Touborg (SF), Vibeke Peschardt (RV), Annie Lunde Hansen (CD), Søren Kolstrup (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FP)