Efter 1. beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at stemme nej i EU's Ministerråd til forslag til Rådets forordning om indførelse af en interventionsmekanisme for Kommissionen med henblik på at bringe bestemte handelshindringer til ophør samt at sikre, at EF-Domstolens dom i sag C-265/95 mod Frankrig ikke ville få virkning for Danmark.

I bemærkningerne blev der henvist til EF-Domstolens dom i sagen mod Frankrig, som blev dømt for passivitet i forbindelse med franske landmænds blokader af veje og motorveje nogle år tidligere. Denne dom fastslog principielt, at visse strejker, blokader og lignende arbejdskonflikter anses for hindringer for varernes frie bevægelighed.

Kommissionen havde fremsat et forordningsforslag, der greb direkte ind i strejke- og konfliktretten, og forslagsstillerne ønskede, at den danske regering skulle stemme nej til dette forslag.

Det fremgik desuden, at Rådets Juridiske Tjeneste ifølge Information den 13. februar 1998 havde vurderet, at »Kommissionens forslag ganske enkelt er i strid med EU-traktaterne«.

Om EF-Domstolens dom fremgik det af bemærkningerne, at der var skabt præcedens for, at det indre markeds regelsæt stod over andre regler og rettigheder, og at det derfor var vigtigt at få fastslået, at Folketinget ikke accepterede, at EF-Domstolen blandede sig i, hvornår og hvordan den danske stat skulle forholde sig til strejker og blokader.

Beslutningsforslaget var en ændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 99 (1. samling); der henvises til omtalen i afsnit 13. B. under 1. samling.