B 20 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af særrettigheder for udlændinge.

Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fjerne eksisterende særfordele for udenlandske statsborgere i forhold til danske statsborgere.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget havde forslagsstillerne opregnet et antal områder i dansk lovgivning, hvor der efter deres mening kunne konstateres en række særrettigheder for udlændinge. Dette fandt forslagsstillerne helt uacceptabelt og urimeligt over for den danske befolkning.

Se endvidere omtalen af L 115, B 27 og B 79 (1. samling) samt B 21 og B 25 (2. samling), som udgør FP's øvrige initiativer på udlændingeområdet.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 12 (DF og FP) stemte for, 100 (S, V, KF, SF, CD, RV, EL og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Jan Petersen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Bendt Bendtsen (KF), Peter Skaarup (DF), Aage Frandsen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Arne Melchior (CD), Frank Aaen (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FP)