L 6 A Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om arbejdsmarkedsfonde.

(Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn m.v.).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven overfører reglerne om godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn under 14 år fra bistandsloven til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Dette medfører, at der i disse sager vil kunne klages over kommunens afgørelse om retten til og størrelsen af dagpenge, og at der skal indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension af dagpengene.

Lovforslaget var en konsekvens af ophævelsen af den tidligere bistandslov og tilsigtede ikke at ændre modtagerkredsen eller betingelserne for at kunne modtage ydelsen.

L 6 A indeholdt de i L 6 fremsatte bestemmelser om dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.