L 34 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Demokratisering af folkeskolens styrelse).

Af: Bruno Jerup (EL) og Jette Gottlieb (EL)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Lovforslaget indeholdt bestemmelser, der skulle forbedre demokratiet i og omkring folkeskolen.

Forslagets primære sigte var at styrke elevernes indflydelse på skolens forhold. Derudover skulle ansattes indflydelse styrkes, og der skulle skabes bedre rammer for skolebestyrelsernes arbejde, ligesom lokalsamfundets mulighed for gennem en folkeafstemning at bevare en lukningstruet skole skulle genetableres.

Af lovforslagets bemærkninger fremgik det, at det var nødvendigt at ændre styrelsesreglerne for folkeskolen, hvis demokratiet for alvor skulle fremmes.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Henning Urup (V), Frank Dahlgaard (KF), Anne Baastrup (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Bruno Jerup (EL) og Poul Nødgaard (DF)