L 18 Forslag til lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner.

(Forhøjelse af gebyrmaksimum).

Af: Indenrigsminister Birte Weiss (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at størrelsen af det maksimale gebyr, som kommunalbestyrelser og amtsråd har mulighed for at opkræve for udsendelse af visse erindringsskrivelser, tilsigelser til udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse eller tilbageholdelse i løn m.v., forhøjes fra 200 kr. til 250 kr.

Forhøjelsen af gebyret var et led i aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 1998 og indgik som et led i en generel forbedring af mulighederne for at inddrive offentlige restancer.

Lovforslaget vedtaget med 98 stemmer (S, V, KF, RV, CD og DF) mod 17 (SF, FP og EL).
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Erling Oxdam (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Kristen Touborg (SF), Dorit Myltoft (RV), Kim Behnke (FP) og Frank Aaen (EL)