L 157 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

(Ændret princip for regulering af lejeværdiens progressionsgrænse).

Af: Skatteminister Carsten Koch ()
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven ændres principperne for regulering af lejeværdiens progressionsgrænse.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at progressionsgrænsen for lejeværdi skulle justeres, således at den beløbsmæssigt svarede til det niveau, der ville være opnået, hvis den havde været reguleret efter prisudviklingen på ejerboligmarkedet siden 1994. Endvidere skulle progressionsgrænsen fremover reguleres efter prisudviklingen på ejerboligmarkedet og ikke efter den generelle årslønsudvikling, som det hidtil havde været tilfældet.

Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (S, V, KF, RV, FP, CD og DF) mod 11 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Erling Oxdam (V), Gitte Seeberg (KF), Kristen Touborg (SF), Elisabeth Arnold (RV), Kim Behnke (FP), Frank Aaen (EL), Sonja Albrink (CD) og Ole Donner (DF)