L 143 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

(Anke over tilbud om hjemmehjælp for personer, der er fyldt 67 år).

Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget havde til hensigt at give ældre over 67 år samme adgang til at indbringe klager over hjemmehjælp for det sociale nævn som ældre under 67 år.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne fandt det aldersdiskriminerende, at ældre, der er fyldt 67 år, kun kan indbringe klager over hjemmehjælp til klagerådet, mens ældre under 67 år kan klage til det sociale nævn, som har kompetence til at omgøre kommunens beslutninger om hjemmehjælp.

Lovforslaget blev genfremsat uændret som lovforslag nr. L 52 (2. samling).