F 4 Hvad agter regeringen at foretage sig i tilfælde af et dansk nej til Amsterdamtraktaten ved folkeafstemningen herom i foråret 1998?

Til: Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Foretaget
Minister: Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen).

Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 4. Af Annette Just (FP).

Fremsat ............... FF 212
Forkastet ............... FF 228

V 5. Af Keld Albrechtsen (EL).

Fremsat ............... FF 224
Forkastet ............... FF 228

V 6. Af Kristian Thulesen Dahl (DF).

Fremsat ............... FF 226
Forkastet ............... FF 228

Fuld tekst:

V 4. Af Annette Just (FP):

»Folketinget konstaterer, at regeringen var uforberedt på situationen, da Maastrichttraktaten blev forkastet ved folkeafstemningen herom i 1992. Folketinget opfordrer derfor regeringen til snarest og inden årsskiftet 1997-98

- at udarbejde planer for EU's, herunder Danmarks, stilling til Maastrichttraktaten, efter forkastelse af Amsterdamtraktaten,

- at udarbejde en detaljeret anbefaling til formen af det fremtidige EU-samarbejde efter et dansk nej og derved forkastelse af Amsterdamtraktaten,

- at offentliggøre og udgive disse dokumenter.«

V 5. Af Keld Albrechtsen (EL):

»Folketinget konstaterer, at et dansk nej ved den kommende folkeafstemning om Amsterdamtraktaten indebærer, at Amsterdamtraktaten bortfalder, men at der derimod vil være en række andre problemer, som skal løses, herunder dansk frigørelse fra Schengenkonventionen, afvikling af EU's landbrugsstøtteordninger og strukturfonde, indførelse af en effektiv miljøgaranti og et nyt samarbejde med alle østeuropæiske lande.«

V 6. Af Kristian Thulesen Dahl (DF):

»Folketinget opfordrer regeringen til at foretage en undersøgelse af Danmarks muligheder i tilfælde af et dansk nej ved folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten den 28. maj 1998, herunder eventuelt at inddrage Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) i undersøgelsesarbejdet.«

Afstemning:

V 4 forkastet, idet 11 (FP, EL og DF) stemte for, 83 (S, V, KF, SF, RV og CD) imod; 1 (Frank Dahlgaard (KF)) stemte hverken for eller imod.

V 5 forkastet, idet 11 (FP, EL og DF) stemte for, 82 (S, V, KF, SF, RV og CD) imod.

V 6 forkastet, idet 17 (SF, FP, EL og DF) stemte for, 77 (S, V, KF, RV, CD, Tommy Dinesen (SF) og Steen Gade (SF)) imod; 1 (Frank Dahlgaard (KF)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ove Fich (S), Charlotte Antonsen (V), Kent Sand Kirk (KF), Holger K. Nielsen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Annette Just (FP), Keld Albrechtsen (EL), Addi Andersen (CD) og Kristian Thulesen Dahl (DF)