F 25 Hvad kan ministeren oplyse om regeringens planer vedrørende afvikling af det toldfri salg i EU fra 1. juli 1999?

Af: Kim Behnke (FP) , Tom Behnke (FP) , Annette Just (FP) og Jan Køpke Christensen (FP)
Til: Skatteminister Carsten Koch ()
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 44. Af Kim Behnke (FP).

Fremsat ............... FF 3613
Forkastet ............... FF 3639

V 45. Af Kristian Thulesen Dahl (DF).

Fremsat ............... FF 3632
Forkastet ............... FF 3639

Fuld tekst:

V 44. Af Kim Behnke (FP):

»I anledning af de problemer, der kan opstå i kølvandet på afviklingen af det toldfri salg i EU, opfordrer Folketinget regeringen til

- at arbejde for en gennemførelse af den bebudede EU-undersøgelse af hele området vedrørende toldfri salg i EU og afskaffelsen af dette salg,

- at alle spørgsmål vedrørende, hvilke afgifter der skal betales på færgeruter og flyruter, når det toldfri salg er afskaffet, skal undersøges og bringes til enighed i EU,

- at afviklingen af det toldfri salg i EU udskydes, indtil der foreligger en grundig EU-analyse af konsekvenserne og den praktiske tilrettelæggelse af den fremtidige afgiftsopkrævning.«

V 45. Af Kristian Thulesen Dahl (DF):

»Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at der på EU-plan udarbejdes en samlet analyse af konsekvenserne af en afskaffelse af det taxfree salg mellem EU-landene.«

Afstemning:

V 44 forkastet, idet 2 (FP) stemte for, 98 (S, V, KF, SF, RV, EL, CD og DF) imod.

V 45 forkastet, idet 6 (FP, CD og DF) stemte for, 90 (S, V, KF, SF og RV) imod; 4 (EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Charlotte Antonsen (V), Gitte Seeberg (KF), Tommy Dinesen (SF), Gunhild Husum (RV), Kim Behnke (FP), Keld Albrechtsen (EL), Sonja Albrink (CD) og Kristian Thulesen Dahl (DF)