B 79 Forslag til folketingsbeslutning om udlændingekontrakter.

Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen: L 115, L 154, L 155, B 55, B 71, B 79, B 91 og B 93.

Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at indføre udlændingekontrakter som opholdsgrundlag for udlændinge. En udlændingekontrakt skulle som minimum indeholde en række vilkår, hvoraf de væsentligste var følgende:

- Opholdet var midlertidigt, indtil betingelserne for dansk statsborgerskab var opfyldt.

- Opholdet forudsatte selvforsørgelse og overholdelse af dansk lovgivning.

- Opholdet medførte ikke et retskrav på familiesammenføring.

- Opholdet medførte en pligt til at bo i et anvist område af landet.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne ønskede at indføre en helt anden retsorden på udlændingeområdet, således at den enkelte udlænding med sin underskrift forpligtede sig til at overholde det danske samfunds husordensreglement.

Se endvidere omtalen af L 115, B 27, B 91 og B 93, som udgør FP's øvrige initiativer på udlændingeområdet.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Else Winther Andersen (V), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Bjørn Elmquist (RV), Henrik Svane (RV), Tom Behnke (FP), Søren Søndergaard (EL), Arne Melchior (CD) og Pia Kjærsgaard (DF)