B 72 Forslag til folketingsbeslutning om EU-indsats og dansk indsats for hjælp i nærområder til fordrevne/udrejste.

Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at arbejde for, at hjælp fra EU til nødstedte mennesker i højere grad blev ydet i nærområdet, f.eks. ved oprettelse af sikre modtagelseslejre. Den øgede indsats her skulle endvidere medvirke til, at lande, der modtog udviklingshjælp fra EU, kunne miste støtten, hvis de nægtede at tage egne statsborgere tilbage.

Det fremgik af bemærkningerne, at beslutningsforslaget var udtryk for et initiativ, der sigtede mod at hjælpe flere mennesker i nød for de samme penge.

Beslutningsforslaget var en del af V og KF's samlede udlændinge- og integrationsudspil, jf. omtalen ovenfor af B 55 og B 71.
Partiernes ordførere
Lotte Henriksen (S), Bertel Haarder (V), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Jørgen Estrup (RV), Annette Just (FP), Søren Søndergaard (EL), Arne Melchior (CD) og Kristian Thulesen Dahl (DF)