B 70 Forslag til folketingsbeslutning om stop for store svinebedrifter m.v.

Af: Kristen Touborg (SF) , Margrete Auken (SF) , Jørn Jespersen (SF) , Jes Lunde (SF) og Anni Svanholt (SF)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen: L 27 og B 70.

Efter 1. beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).


Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at foretage reguleringer og/eller fremsætte lovforslag, der sikrede

- et midlertidigt stop for nyopførelse af svinebedrifter med mere end 250 dyreenheder og

- udarbejdelse af generelle retningslinjer for amtsrådenes godkendelse af nye og udvidelse af eksisterende svinebedrifter, herunder indførelse af et generelt stop for nyopførelse af svinebedrifter med mere end 250 dyreenheder, samt mulighed for afvisning af nyopførelse eller udbygning af eksisterende svinebedrifter med mere end 125 dyreenheder ud fra en vurdering af husdyrtætheden og hensynet til grundvandet i området.

Det fremgik af bemærkningerne, at beslutningsforslaget skulle ses i forlængelse af et ændringsforslag, som SF stillede til lovforslag nr. L 171 fra folketingsåret 1993-94 om ændring af lov om landbrugsejendomme.

Dette ændringsforslag var nu blevet yderligerea ktualiseret af den igangværende udbygning med nye store svinebedrifter med fuldspaltestalde og en årsproduktion på op til 15.000 slagtesvin. Denne udvikling forvred strukturen i landbruget og fremmede dyrevelfærdsmæssigt sundhedsskadelige produktionsformer.

I bemærkningerne blev i øvrigt henvist til SF's beslutningsforslag nr. B 16 om fremme af udfasning af brugen af pesticider og beskyttelse af grundvandet og nr. B 54 om naturgenopretning og næringsstoffjernelse.
Partiernes ordførere
Peter Christian Christensen (S), Henning Urup (V), Grethe Rostbøll (KF), Kristen Touborg (SF), Vibeke Peschardt (RV), Aage Brusgaard (FP), Bent Hindrup Andersen (EL), Addi Andersen (CD) og Ole Donner (DF)