B 51 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod brug af atomvåben.

Af: Keld Albrechtsen (EL)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Forsvarsudvalget (FOU).

Beslutningsforslaget indeholdt en opfordring til regeringen om at fremsætte forslag i relevante internationale fora, herunder NATO, om forbud mod brug af atomvåben.

Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at mere end 60 personer, herunder 36 amerikanske og russiske generaler og admiraler samt politikere fra øst og vest, i en erklæring af 1. januar 1997 havde opfordret til yderligere reducering af verdens atom våbenlagre med henblik på en gradvis eliminering af disse, og at FN's Internationale Domstol den 8. juli 1996 havde erklæret brugen af atomvåben for en krigsforbrydelse.
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Svend Aage Jensby (V), Jens Jørgensen (KF), Gert Petersen (SF), Jørgen Estrup (RV), Annette Just (FP), Keld Albrechtsen (EL) og Kristian Thulesen Dahl (DF)