B 27 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af modersmålsundervisning i den danske folkeskole.

Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag, der sikrede, at al offentlig støtte til modersmålsundervisning i folkeskolen blev stoppet.

Forslagsstillerne fandt, at modersmålsundervisningen af fremmede elever alt for længe havde belastet skatteyderne.

Beslutningsforslaget var i det væsentlige en genfremsættelse af beslutningsforslag B 91 fra folketingsåret 1994-95, jf. omtalen i Årbog & Registre 1994-95 side 246.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Henning Urup (V), Frank Dahlgaard (KF), Anne Baastrup (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Jan Køpke Christensen (FP) og Bruno Jerup (EL)