Efter 1. beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til forud for afholdelsen af folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten at lade en gruppe uafhængige juridiske eksperter udarbejde et responsum om forholdet mellem den danske grundlov og Amsterdamtraktaten.

Det var forslagsstillernes opfattelse, at man efter vedtagelsen og underskrivelsen af Amsterdamtraktaten stod med en ny traktat, som overlod yderligere magt og kompetence til Unionen.

Regeringen havde ladet Justitsministeriet udfærdige en redegørelse om forholdet mellem Amsterdamtraktaten og grundloven. Forslagsstillerne opfattede redegørelsen som et partsindlæg fra regeringens side, der kun understregede behovet for en uvildig juridisk undersøgelsesgruppe.

Der var efter forslagsstillernes opfattelse to forhold, der skulle bringes i orden, før Folketinget kunne bedømme forholdet mellem Amsterdamtraktaten og grundloven. For det første skulle der foretages en uvildig undersøgelse af den fulde rækkevidde af suverænitetsoverdragelsen, og for det andet måtte man kende Højesterets dom i den verserende sag om forholdet mellem grundloven og Maastrichttraktaten.

Formålet med nærværende beslutningsforslag var at sikre, at Folketinget fik et så godt beslutningsgrundlag som overhovedet muligt, således at et grundlovsbrud kunne undgås.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget henvistes til et lignende forslag, B 98, der var fremsat af forslagsstillerne i folketingsåret 1996-97, jf. omtalen i Årbog & Registre 1996-97 side 267.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 20 (SF, FP, EL og DF) stemte for, 98 (S, V, KF, RV og CD) imod.