L 9 Forslag til lov om ændring af lov om mægling i arbejdsstridigheder.

Af: Aage Frandsen (SF) , Anne Baastrup (SF) og Steen Gade (SF)
Samling: 1996-97
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 15.

Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Lovforslaget medførte, at 35 pct.-reglen ved urafstemninger om mæglingsforslag udgik, og at forligsmandens mulighed for at sammenkæde mæglingsforslag helt eller delvis blev afskaffet.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 40 fra folketingsåret 1994-95, jf. omtalen i Årbog & Registre 1994-95 side 78.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Charlotte Antonsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Aage Brusgaard (FP), Jette Gottlieb (EL), Addi Andersen (CD) og Poul Nødgaard (DF)