L 68 Forslag til lov om ændring af lov om social pension.

(Tillæg som følge af stigning i kommuneskat).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Socialudvalget (SOU).

Ifølge loven ydes der i 1997 kompensation til pensionister, der den 1. januar 1997 er bosiddende i en kommune, hvor summen af kommune- og amtskommuneskatteprocenten fra 1996 til 1997 stiger med mere end 0,5 procentpoint. Der udbetales et tillæg til disse pensionister (60 kr. for enlige og 35 kr. for andre for hvert procentpoint).

Lovforslaget var et resultat af finanslovforhandlingerne.

Lovforslaget vedtaget med 70 (S, SF, RV, FP, EL, CD og DF) stemmer, mod 41 (V og KF).
Partiernes ordførere
Lise Rasmussen (S), Erik Larsen (V), Gitte Seeberg (KF), Jes Lunde (SF), Bjørn Elmquist (RV), Tom Behnke (FP), Bruno Jerup (EL) og Ole Donner (DF)