L 35 Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed, lov om lægemidler m.v.

(Oprettelse af en lægemiddelstyrelse).

Af: Sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen ()
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven udskiller Sundhedsstyrelsens lægemiddelafdeling og omdanner den til en selvstændig styrelse under navnet Lægemiddelstyrelsen.

Ifølge forslagets bemærkninger var baggrunden for omdannelsen, at opgaverne i lægemiddelafdelingen adskilte sig væsentligt fra Sundhedsstyrelsens andre opgaver, ligesom den allerede var bevillingsmæssigt adskilt. Hertil kom en skærpet international konkurrence mellem de nationale lægemiddelmyndigheder.

Udskillelsen var endvidere anbefalet i resultatet af et udredningsarbejde om Sundhedsstyrelsens fremtidige opgaver m.v.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 124 stemmer.
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), Kim Mouritsen (V), Henriette Kjær (KF), Jørn Jespersen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Bruno Jerup (EL) og Ole Donner (DF)