L 249 Forslag til lov om en børneombudsmand.

Af: Bruno Jerup (EL) og Søren Søndergaard (EL)
Samling: 1996-97
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Formålet med lovforslaget var at få etableret en selvstændig og uafhængig børneombudsmandsinstitution.

Det fremgik af bemærkningerne, at børneombudsmandsinstitutionen skal værne om børns rettigheder og have påtale- og klageret på børns vegne over for offentlige myndigheder. Institutionen skal høres i forbindelse med lovforslag, der vedrører børns interesser, og institutionen skal løbende vurdere opvækst- og levevilkår for og retsbeskyttelsen af børn og unge i samfundet.

Der blev ikke afgivet betænkning over lovforslaget.

Lovforslaget var en næsten uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 165 fra folketingsåret 1994-95, jf. Årbog & Registre 1994-95 side 142.
Partiernes ordførere
Peder Sass (S), Erik Jacobsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Villy Søvndal (SF), Dorit Myltoft (RV), Tom Behnke (FP), Arne Melchior (CD), Bruno Jerup (EL) og Pia Kjærsgaard (DF)